Voksne i alle aldre

Vi er en kirke for alle generationer, og mens vi nyder at mødes på tværs af aldre til søndagsgudstjenesten, forstår vi også vigtigheden af det særlige fællesskab, man har med sine jævnaldrende.

CAPACITY

I CAPACITY mødes vi på 40-60 år til sociale arrangementer, hvor både Jesus og samværet med hinanden er på programmet. CAPACITY er stadig i sin spæde opstart, så indtil vi præsenterer et mere fast program her på siden, så hold øje med vores Facebook-gruppe.

Grupper

Midt i mængden er det vigtigt, at du griber fat i et mindre fællesskab for at kommet godt i gang med at blive en del af Aalborg Citykirke. Her er grupperne en oplagt vej ind i fællesskabet.

Kom helt tæt på

Hver gruppe består af 5-12 personer, som mødes hver anden uge hjemme hos hinanden. I gruppen dannes der helt naturligt et åbent og nært fællesskab, hvor vi kommer tæt på hinanden og lærer hinanden at kende. En typisk gruppeaften består af hygge, bøn og fokus på Guds ord, mens vi taler sammen om troen og vores liv med Jesus. 

Hver gruppe har en gruppeleder og en gruppelederaspirant, og da grupperne er åbne og voksende fællesskaber, etableres der ofte nye grupper ud fra gruppen. 

Vi har mange forskellige grupper, og der er helt sikkert også én, som passer til dig. Klik her for at tilmelde dig en gruppe