A2 UNGKIRKE
A2 UNGKIRKE er et ungdomsfællesskab for unge i alderen 16–27 år, som ønsker at lære Jesus bedre at kende, vokse i troen og gøre livet sammen med andre unge. Gennem gudstjenester, grupper, lovsang, undervisning og fællesskab ønsker vi at skabe et sted, hvor unge kan opleve Gud, bygge stærke relationer og finde deres plads i kirken.

GRANDE
Grande er vores månedlige ungdomsgudstjeneste – en aften med lovsang, inspirerende forkyndelse og fællesskab. Efter mødet åbner caféen, hvor der er god tid til at hygge, møde nye mennesker og være sammen. Grande foregår en fredag fra kl. 20.00–23.00.
MIDWEEK
Midweek er vores månedlige midtugesamling om onsdagen. Her samles vi til fællesspisning, lovsang og undervisning i en nær og afslappet ramme fra kl. 18.00–20.45.
GRUPPER
Hjertet i A2 Ungkirke er vores livsgrupper. Grupperne består typisk af 8–12 personer, som mødes hver 14. dag i private hjem. Her bygger vi ægte relationer, deler livet og troen på Jesus samt skaber et fortroligt fællesskab med plads til både hverdag og tro. Lige nu er omkring 120 unge en del af vores grupper.
A2 ARISE
A2 ARISE er vores årlige ungdomskonference for unge fra hele landet. Her samles vi for at søge Guds nærvær gennem lovsang, undervisning og tilbedelse samt blive inspireret og styrket i troen. Konferencen byder også på seminarer, breakout sessions, café, sociale aktiviteter og masser af fællesskab.